Start

Marts 2023:   Velkommen til webstedet  fejerapv.dk   –  Digital arbejdsmiljømappe for skorstensfejerfirmaer organiseret under Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778

Arbejdsmiljøfirmaet Allan Kofod ApS  driver hjemmesiden fejerapv.dk.  Siden må kun anvendes af skorstensfejerlaugets medlemsfirmaer.

Alt materiale er oplysende dokumenter/skabeloner, som den enkelte skorstensfejervirksomhed kan tage afsæt i og viderebearbejde. Hertil kan medlemmerne frit trække på vores hotline-support (mail og telefon 24/7/365)

Brugen af systemets arbejdsmiljø skabeloner, vejledninger mv., anvendes ved at højreklikke på dokumentlinket og gemme dem i mappe på egen computer (via stifinder). Herefter åbnes PDF dokumenterne fra egen computer, via stifinder, og vælg “åbn med Acrobat Reader”.

Mange af PDF dokumenterne kan herefter ændres i diverse skrivbare felter, og dermed nemme at tilrette til den enkelte virksomheds arbejdsmiljøforhold.

Fejerapv.dk indeholder skorstensfejerbranchens digitale arbejdsmiljømappe, der tager udgangspunkt i branchevejledning for skorstensfejerarbejde, med tilhørende APV skabeloner, instruktionsudkast, relevante AT-vejledninger og meget andet obligatorisk dokumentationsmateriale. Alt dette er i dag et “must” for at drive en moderne håndværks-og servicevirksomhed. Ved at sætte arbejdsmiljø-opgaverne i system, efterkommes arbejdsmiljøloven langt nemmere og hurtigere.

Den digitale arbejdsmiljømappe for skorstensfejerbranchen er udviklet igennem de seneste 15 år, i tæt samarbejde med Skorstensfejerlauget og dets ca. 150 medlemsfirmaer. Samarbejdsaftalen omfatter desuden fri medlemssupport via telefon og mail 24/7/365. Alle Laugets medlemsfirmaer er omfattet af aftalen og kan frit benytte sig af supporten.

Besøg i øvrigt Arbejdstilsynets hjemmeside for at finde større udsnit af regler, vejledning mv.: https://at.dk

Lukket for kommentarer.